Du er ikke alene

I en tid, hvor selviscenesættelse og jeg-kultur vinder frem, tager dette års salmesangsprojekt fat i fællesskabet – både historisk, kulturelt, nutidigt og højaktuelt.

Under coronapandemien blev vi alle mere bevidste om behovet for og værdien af fællesskabet som modpol til jeg-kulturen. Da vi mistede de fællesskaber, vi før tog for givet, var det et tab for de fleste. Vi fik indskrænket vores livsudfoldelsesmuligheder, og konsekvensen var bl.a. en masse frigjort tid, hvor vi før dyrkede det sociale liv. Tid til at føle sig ensom og isoleret. Corona har således været med til at sætte fokus på, at det er i fællesskab med andre, vi skaber det gode liv.

En af tidens store meningsdannere, professor i psykologi Svend Brinkmann skriver om fællesskabet, at et godt fællesskab forudsætter to ting, nemlig solidaritet indadtil og udadtil. Internt i den forstand at ethvert medlem af fællesskabet interesserer sig for ethvert andet medlems ve og vel. Den eksterne solidaritet gør, at fællesskabet åbner sig mod omverdenen og ikke lukker sig om sig selv. Vi er alle fælles om at skabe, selvom nogle måske ikke bidrager nævneværdigt til fællesskabet.

Af de seks udvalgte salmer i materialet udspringer samtaler og aktiviteter om fællesskab i mange afskygninger, og bibelfortællingerne om den sidste nadver og Babelstårnet samt lignelsen om den barmhjertige samaritaner indgår i forløbet.

Kirkebesøget afrunder forløbet og indeholder, udover salmesangen, aktiviteter om høstgudstjenesten, om at være taknemmelig og om dåbens fællesskab.