På sporet af påsken

”På sporet af påsken” er et kæmpe myldrekort, hvor hele påskefortællingen udspiller sig på én og samme tid. Eleverne skal i grupper gå på opdagelse i kortet og forsøge at finde ud af, hvordan påsken udspillede sig: Hvad skete der palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag?

Undervejs får eleverne hjælp og bonusviden i Påskebogen, der er bygget op, så den automatisk leder læseren gennem fortællingen.

Myldrekortet er desuden krydret med mange sjove detaljer – både detaljer fra andre bibelske fortællinger, men selvfølgelig også påskeæg, som eleverne kan lede efter.

Undervisningsvejledningen giver også forslag til en række aktiviteter, som frit kan kombineres efter lyst og behov.

Et klassesæt indeholder:

  • 7 myldrekort-plakater
  • 14 eksemplarer af ”Påskebogen” samt ét lærereksemplar
  • Undervisningsvejledning