Og verden blev ny

0.-1. klasse
Kristendomskundskab, dansk, billedkunst og musik
8-12 lektioner

”Og verden blev ny” tager udgangspunkt i Juleevangeliet, som vi kender det, når præsten læser det højt i kirken juleaften.

Omdrejningspunktet er et enkelt og overskueligt krybbespil med iørefaldende sange med tekst af Dorte Scharling og melodier af Keld Telén.

Krybbespillet er delt i tre små scener, som er skrevet dels på vers, som læses af en voksen eller ældre elev, dels som enkle replikker til eleverne.

Det kan opføres af hele klassen enten i den lokale kirke eller på skolen og evt. i samarbejde med sognepræsten. Der er også anvisninger og forslag til kostumer og en enkel scenografi.

Materialet indeholder også konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde med nogle af julens symboler: Hjertet, englen og stjernen. Der er baggrundsmateriale om symbolerne til læreren og forslag til varierede aktiviteter for eleverne.

Til sidst kan eleverne genfortælle og farvelægge juleevangeliet i en malebog.

Det er muligt at anvende materialets forskellige dele enkeltvis.

Materialet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Elevmateriale, indspilninger af sange mm. til download