Re: formation – teser, tro og tvivl
5.- 6. klasse
Kristendom, historie og dansk
14 lektioner
Materialet handler om Martin Luther og reformationen og indeholder korte tegnefilm, rap af Per Vers og manus til et fortællespil.
TEGNEFILM OG FEM FASER
Projektet består af fem faser, der introducerer reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser: Verden i 1500- tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark samt Fællessang.
Hvert tema præsenteres for eleverne gennem en lille tegnefilm på ca. 2 minutter. Herefter arbejder eleverne med refleksionsspørgsmål til filmen og efterfølgende med det konkrete tema i elevbogen “Re: minder”, der er elevernes egen opslags- og arbejdsbog.
KIRKEBESØG
Projektets første temaer munder ud i et kirkebesøg centreret om fortællespillet. Eleverne introduceres til fortællespillet på skolen forud for kirkebesøget, og gennemspiller det derefter i kirkerummet.
LUTHERRAP AF PER VERS
Den kendte rapper Per Vers har, med udgangspunkt i Luthers tekster, udarbejdet en rap, der sætter Luthers tanker om fællessang i et nutidigt perspektiv. Eleverne skal både arbejde med en luthersalme, og den rap, Per Vers har skrevet og indspillet.
Projektet er lavet i samarbejde med Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester.
Materialet indeholder:
- Lærervejledning
- Klassesæt af elevhæfter
- 5 plakater
