Naturens puls livets rytme – til præster
Naturens puls – livets rytme
Naturens puls – livets rytme tager udgangspunkt i seks salmer, som handler om årstidernes rytme. Gennem samtaler, aktiviteter og sang skal eleverne arbejde kristendomsfagligt og almenmenneskeligt med årstidernes rytme i naturen og med hvordan menneskelivets årstider spejler sig i naturens årstider. Eleverne beskæftiger sig særligt med lys og håb i mødet med mørke, forfald og modgang.
Forløbet kan afrundes med et besøg i kirken, hvor de skal arbejde videre med årstiderne i menneskelivet og nogle af kirkens ritualer ved livets overgange. Og så skal salmerne selvfølgeligt synges.
Der vil være forskel på, hvor grundigt klasserne har arbejdet med materialet forud for besøget, og derfor opfordrer vi til, at præsten på forhånd afstemmer forventninger til kirkebesøgets indhold med læreren. Da kirkebesøget er en del af elevernes undervisning i skolen, er det vigtigt, at præsten ikke forkynder, men formidler viden.
