De mange fuglesving der sker

3.- 4. klasse
Kristendomskundskab, dansk, musik og natur/teknologi

”De mange fuglesving der sker” tager afsæt i Frans af Assisis ”Solsang” og Hans Adolf Brorsons ”Op al den ting”. De to salmer, som er skrevet med 500 års mellemrum, har begge udgangspunkt i forfatternes måde at se naturen på og i deres tro på, at det er Gud, som har skabt alt: Jord og himmel, planter, dyr og mennesker.

Arbejdet med salmerne suppleres med historier fra Frans’ og Brorsons liv. To salmedigtere hvis liv var meget forskelligt.

Eleverne får også et kig ind i klostertilværelsen i den katolske kirke og et glimt af den betydning, Luther fik for sproget i kirken: At man nu kan forstå, alt hvad der bliver talt, læst og sunget, fordi det foregår på modersmålet.

Hele emnet slutter hvor det begyndte: Ude i naturen!

”De mange fuglesving der sker” har stof til samtaler, sang og opgaveløsning, som krydres med sjove tegninger, der rummer elementer fra både Frans’ og Brorsons liv og digtning. Ved nøjere eftersyn kan man også se Luther banke sine teser op på kirkedøren.

Den store illustration bruges gennem hele forløbet, og eleverne får rig lejlighed til opdage de mange sjove detaljer, der gemmer sig i billedet.

Materialet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Adgang til download af elevhæfte, evalueringsark mm.
Fuglesving - plakat