Alle tiders påske

3.-4. klasse
Kristendom, billedkunst og dansk
7-11 lektioner

Den vigtigste kristne højtid er påsken. Højtiden minder os om Jesu død og opstandelse, men også om menneskelig erfaring som tro og håb, lidelse og død.
I dette materiale belyses påsken og de traditioner vi forbinder dermed. Eleverne introduceres til projektet med et thinglink-myldrebillede, som opridser både folkelige og kristne påsketraditioner.
Igennem små videoklip, billedanalyse, en moderne salme og individuelle opgaver vil eleverne tilegne sig viden om de begivenheder, der udspillede sig i de sidste dage af Jesu liv.
Som afslutning på projektet lægges der op til et besøg i den lokale kirke. Præsten kan downloade en vejledning for besøget her på hjemmesiden.

Materialet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Elevhæfte til download
  • Adgang til film, thinglink, escaperoom mm. på hjemmesiden