Ind og ud af Paradiset
– med Ida, Pippi og Rasmus på farten
1.-3. klasse
Kristendom, dansk, musik og billedkunst
”Ind og ud af Paradiset” tager udgangspunkt i Bibelens skabelses- og syndefaldsberetning, krydret med historier fra Astrid Lindgrens forfatterskab. Her findes paralleller til de beretninger og dilemmaer, som er en del af Bibelens fortælling.
Der er lagt vægt på refleksion over teksterne, men også på at bearbejde teksterne på andre måder, f.eks. ved hjælp af meddigtning, sang, leg og billedkunst.
Materialet er delt i tre afsnit:
- Skabelsen
- Paradisets have
- Ud af Paradiset
Materialet kan bruges i klassen, på årgangen eller på tværs af klasserne i indskolingen. Det kan evt. afsluttes med et forældrearrangement.
Materialet indeholder:
- Lærervejledning
- Elevmateriale til download
