Matematik i din lokale kirke

1.-2. klasse

Kristendomskundskab og matematik

Hvor mange numser kan der sidde på en kirkebænk? Hvilke geometriske former og figurer kan I finde i kirken og på kirkegården, og hvordan ser omkredsen på døbefonten ud? Hvad betyder kirkens symbolbilleder og kan det passe, at der er et skib inde i kirken?

I dette lille matematikprojekt skal eleverne på symboljagt, tælle lysekroner, pusle deres egen vinduesmosaik, føre simpel navnestatistik, tegne altertavlen og skrive årstal.

Det er matematiklærerne Lars Kierulf Larsen og Erla Ingvarsdottir fra Haahrs Skole i Svendborg, der har udarbejdet dette tværfaglige forløb til 1. og 2. klasse, som handler om at bringe matematikken i spil i kirken og dens omgivelser.
I forbindelse med besøget i jeres lokale kirke lærer eleverne også om kirkens og kirkegårdens opbygning, og hvor de forskellige kirkelige funktioner udføres.

Materialet indeholder:
Kort undervisningsvejledning med beskrivelse af kirkens indretning og den funktioner
Oversigt over de symboler, man kan finde i kirkerummet, og deres betydning
Idéer til tværfaglige undervisningsaktiviteter med fagene musik og billedkunst
10 kopiark med elevopgaver