Fastelavn er mit navn…

Fastelavn kristendom undervisning

3.-6. klasse

Kristendomskundskab, billedkunst, historie, madkundskab og dansk

Traditionerne omkring fastelavn har i mange år været under forandring og er det stadig. I disse år kan man næsten føle, at fastelavnsfejringen er blevet glemt og står i skyggen af halloween.

I dette materiale vil eleverne få viden om både de hedenske og kristne fastelavnstraditioner igennem tiden. Fasten er ikke en del af den protestantiske kristendom, men alligevel holder mange kirker fastelavnsgudstjenester.

Fra Bibelen skal eleverne arbejde med historien om Jesus, der fastede i 40 dage i ørkenen.

Elever med muslimsk eller jødisk baggrund vil kende til faste, og sidst i forløbet skal de tre monoteistiske religioners fastetraditioner sammenlignes. I materialet vil eleverne møde praktisk-musiske aktiviteter, da de bl.a. skal bage fastelavnsboller og lave forskellige billedkunstaktiviteter. Hele forløbet afsluttes med en fastelavnsfest, som evt. kan afholdes i den lokale sognekirke.

Materialet indeholder:

Lærervejledning
Baggrundsstof
Elevopgaver