Kan det hellige måles?

helligdom, hellig

5.-6. klasse

Kristendomskundskab og musik

Jerusalem er en fascinerende, men også uforståelig by. Uforståelig, fordi man aldrig helt forstår, hvad det er der foregår – hverken når man hører om byen i de bibelske fortællinger eller i TV-avisen.
Jerusalem har altid været en by i kamp. Der kæmpes af mange grunde, men mest fordi man ikke kan blive enige om, hvad der er helligt – og hvem det hellige tilhører.
Men hvad betyder det egentligt, at noget er helligt? Har alle mennesker noget, de betragter som helligt? Hvordan forholder man sig til det, der er helligt for andre, men ikke for en selv?
Igennem elevartikler og små videoer skal eleverne arbejde med disse og andre spørgsmål. Projektet tager udgangspunkt i Jerusalems hellige steder.
Klassen skal under forløbet besøge den lokale sognekirke. Her skal de med en ”hellighedsmåler” vurdere forskellige steder og genstande.
Til sidst skal eleverne producere deres egne små film om et sted eller en genstand, der er særlig betydningsfuld – eller måske endda hellig – for dem.
Projektet lægger op til inddragelse af musikfaget, hvor der arbejdes med musikken som middel til at samle mennesker på tværs af religion og kultur. Her arbejdes der med en komposition, der er lavet til projektet af Henrik Goldschmidt og hvor jødisk, arabisk og dansk musiktradition mikses.

Materialet indeholder:
Adgang til hjemmeside med lærervejledning
Små film og musik
Elevhæfte og hellighedsmåler